den svære kontakt

Da jeg læste dette blogindlæg af Anna Skyggebjerg fattede jeg nyt mod. Det handler om forskellighed mellem mor og datter og om hvordan man i disse roller kan være hinandens mysterier.
For sådan går jeg jo og har det med Sara Viola.
Det er jo svært nøjagtigt at vide, hvilken størrelse hun egentlig er, for der er stadig så mange ting hun gerne vil, men som hun ikke kan. Så hun er rastløs og - for mig at se - svær at stille tilfreds. Kan det tænkes, at det fortsætter eller finder hun en dag mere ro? Eller har hun ro?
Da Viktor var baby lignede det for mig ægte babyharmoni. Han virkede stimuleret og tilfreds med livet og med mig som mor. Jeg har svært ved at sluge, at det samme ikke umiddelbart er tilfældet med Sara Viola. Tænker som en gal på, hvad det kan være jeg gør forkert eller slet ikke gør...
Jeg talte med sundhedsplejersken om det i går. Om at jeg synes, at vi mangler den gode kontakt. At hun ikke rigtig gider at lege eller 'snakke' med mig (fuck, det lyder helt forkert, men jeg tænker altså på hendes behov her), at hun ikke gider at putte og ikke finder ro ved at sidde hos mig hvis hun er træt etc.... Hun vil helst have, at jeg går rundt med hende på armen imens hun får fat i alting omkring sig. Hun kan også godt ligge og lege selv i kortere eller længere tid. For få dage siden gik hun ind i en mor-syg fase, hvor far ikke rigtig er god nok og hvor sutten er en meget kær ven.
Sundhedsplejersken mener, at hun er et barn der er har brug for det store vue, hun vil se verden - hele tiden. Hun har ikke lyst til at sidde og kigge på mig.
Sp foreslog, at vi prøver Marte Meo (som nogle sundhedsplejersker har uddannet sig i), som er en metode, hvor man filmer et samspil mellem mor/barn og forsøger at trække de sekvenser ud, hvor der opstår god kontakt, for på den måde at spore sig ind på, hvad det er der fungerer for lige præcis det barn og den mor.
Vi talte dog om, at jeg i første omgang skal forsøge at fokusere på de gode episoder der har været i løbet af en dag, for at undgå en eventuel ond cirkel, som sluger for meget af den gode energi og de gode intentioner.
Bevares, jeg håber da ikke, at Sara bliver som mig, men det kunne være fantastisk, at komme godt fra start i det der store og skræmmende mor/datter-univers.