et sørgmodigt farvel

Jeg har netop lagt alt babytøjet i en stor sæk, som ved lejlighed skal sættes op på mine forældres loft. Sidst gjorde jeg jo dette med vores næste barn i tankerne, men denne gang ved jeg, med næsten 100 pct sikkerhed, at der ikke bliver noget næste barn. Derfor er det trist. Heldigvis går det muligvis videre til mine søskendes børn, men det er jo ikke helt det samme.
Måske er det også lidt trist fordi, at det første halve år er gået så forbandet hurtigt. Jeg føler næsten ikke, at jeg nåede at nyde den lille baby nok. Men sådan er det måske med nr 2, 3 osv. Bryllupsrejsen får man bare ikke (som min kusine siger).
Men jeg er jo selvfølgelig så heldig nu, at have en lille (stor) pige på snart 7 mdr, som i den grad har sin egen vilje og som er så optaget af alt omkring sig, at det kun kan gå for langsomt at bliver så stor at man selv kan bevæge sig rundt og undersøge det hele.

Men trist var det, at sige endelig farvel til den første babyperiode!