uro

Sara Viola den nat-bisse!
Nu gik det ellers lige så godt med alt det der sove-halløj. Jeg er godt klar over, at tingene aldrig er stabile med sådan en lille bøf, men altså... Vi var godt i gang med sovetræning, og pludselig er Sara hektisk og urolig igen. Nat og dag. Hun kaster sig rundt (og kaster med alt hvad hun kan få fat i). Jeg overvejer, om hun stadig kan være i et tigerspring eller om der vitterligt er noget der generer hende... Der kan jo være alt muligt i vejen. Ja, det kan vel være selv hendes hovedbund der klør af den arp, som jeg ikke kan få bugt med. Hvad gør man så?
Det hjælper nok heller ikke meget, at jeg er så træt for tiden, at jeg bliver irriteret over at hun er vågen i et par timer i træk hver nat i øjeblikket.
Mest af alt er det jo synd for hende, at hun ikke kan få den ro som hun har brug for. Kiropraktor? Kranio sakral terapi igen? Jeg overvejer lige.

Og så var der iøvrigt aktion her i district NV i aftes med helikopter eftersøgning af tre patienter som er stukket af fra retspsykiatrisk afd. En tand for scary for mig...