skal jeg åbenbart både bekymre mig når barnet sover for lidt OG for meget. Jeg vandrer rundt om mig selv herinde. Kigger ud på barnevognen. Checker en gang imellem. Hun sover. Hun sover. Og hun sover. Jeg har jo løbet rundt hele morgenen for at nå alt det jeg skulle på den korte tid der normalt plejer at være. Og nu er jeg så færdig med det hele.
Så kan jeg jo blogge lidt. Og høre lidt musik.
Men kan, mærkeligt nok, ikke lægge den lille uro fra mig før jeg hører alarmen og den lille stemme der ligger og snakker og den sædvanlige smasken på fingre... Jeg er sulten nu, moaar!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Vi mødre har altid bekymret os heldigvis som regel unødigt; men det bliver det jo ikke bedre af, siger den gamle.
Nej, vi må øve os i, ikke at få så dårlig samvittighed, sagde den anden gamle ;)
Send en kommentar