må man godt have ondt af sig selv?

For det har jeg!
Det her er simplethen for hårdt. Mentalt og ikke mindst fysisk. Der er jo en grund til, at man skal føde på termin. Det bliver simpelthen for tungt.
Jeg springer fra. Nu af må de klare det uden mig. Nå nej.... Det kan man jo ikke.

Har det lidt som dengang jeg sad oppe i toppen af tårnet i Tivoli og vidste, at vi lige om lidt ville falde ned. Det føltes som en meget lang ventetid, og jeg blev mere og mere bekymret for hvordan det nu ville gå.

Viktor er på overnatning hos bedsteforældre, og det er lige lykkedes mig, at slæbe mit luksuslegeme ind til byen for at købe fyld til ammepuden (hvilket de ikke havde) samt en lynlås til samme. Plus nogle baby småting.
Hjem på sofaen igen. Med næseblod. Så kan jeg lære det!