Sikke en omvæltning og dog føles det som om, at Sara Viola altid har været her. Det er svært at begribe.
Fødslen var en lang og noget sej omgang som dog trods alt gik rigtig godt. Kan jeg sige nu efter nogle dage... Jeg fik akupunktur - som ovenikøbet virkede - og en smule lattergas - det virkede ikke rigtig for mig denne gang. Det gjorde det sidst. Jeg kunne bedst stå op og havde færrest smerter stående gennem det meste af forløbet og derfor fødte jeg også stående. Det kan anbefales. Det føltes meget mere naturligt. De sidste par timer var slemme og jeg var nødt til at brøle lidt. Det gjorde jeg ikke sidst. Hvis ikke jeg tager fejl havde jeg en del flere smerter end ved Viktors fødsel. Ved ikke hvorfor. Men det kendetegner sådan set hele denne graviditet i forhold til den første.
Baby trives rigtig godt og var sulten fra første færd. Jeg se sikker på, at hun allerede må have taget nogle gram på.
På 3. dagen opdagede vi noget slimet blod i hendes afføring, og har derfor været på barselsgangen et par gang i løbet af ugen. En slem forskrækkelse. Især når man er midt i den berømte hormonstorm (som også er kraftigere denne gang). Hun er blevet kigget på af læge og børnelæge og har fået taget nogle forskellige prøver, men det hele ser fint ud. Derfor må vi bar vente og se tiden an. Børnelægen mente, at det kan skyldes en irriteret tarm pga ret hyppig afføring (ca 15 gange/døgn vil jeg tro) og det lyder egentlig meget logisk i mine øre. Men alligevel har jeg det altså rigtig skidt med det. Kan ikke rigtig finde ro med at se blod i næsten hver ble.
Jeg har lige skiftet en uden og det har reddet denne time. Tænk at man kan elske et lille menneske så højt uden at kende det ret godt endnu.
Viktor er meget stolt og forelsket i lillesøster og er sød ved hende. Han har endnu ikke reageret negativt på det, men har kæmper for at finde sin nye plads og kan pludselig nogle nye ting. Jeg tror at det i allerhøjeste grad har påvirket han selvbillede. Selvfølgelig.
Jeg kæmper en kamp i mig selv om at finde en balance mellem begge børn. Lige nu er det svært idet Sara Viola naturligvis kræver mig meget, og det har jeg rigtig svært ved at acceptere. Altså at jeg ikke har overskud til at give Viktor det samme som jeg plejer. Det har indtil videre kostet en del aftentårer...
Ellers, trods den enorme omvæltning, har vi det godt og nyder sommerferien rigtig meget.
Lige et par billeder.
1 kommentar:
uj det lyder hårdt! håber maven er blevet bedre nu!
Send en kommentar