Endnu en gang er der udlodning om en foto session med Små øjeblikke
Skynd dig at deltage!
lørdag den 12. juni 2010
mandag den 22. marts 2010
søndag den 21. februar 2010
update
Lige nu kunne jeg skrive side op og side ned om alle de tanker der suser rundt i mit hoved. Der er mange.
Det korte af det lange er, at jeg atter en gang har fået konstateret forhøjet stofskifte. Det i sig selv er jeg sådan set ok med. Endda lidt lettet, da det kan være forklaringen på min manglende energi og min angstfølelse. Det værste ved den sag er, at jeg ikke mere kan amme. Og det er jeg rigtig rigtig ked af. Sådan rigtig meget. Havde ikke forestillet mig, at det i den grad skulle gå mig på.
Starter med medicin og amme stop piller i morgen, mandag. Henry tager Sara om natten. Det mest humane er jeg kommet frem til.
Føj hvor er jeg ked af det og uden kræfter.
I mandags faldt Sara ned fra puslebordet, men kom heldigvis ikke noget til. Jeg var bange bange bange bange!!! Nåede at tænke en masse forfærdelige tanker. Heldigvis blev jeg støttet af dejlige mennesker. Tak!
Den godt nyhed er at jeg endelig er kommet i gang med en bog. Trækopfuglens krønike af Haruki Murakami. Indtil videre ret lovende.
Den anden gode nyhed er, at Henry og jeg i dag, imens Henry og Viktor befinder sig i hovedstaden, har 6 års bryllupsdag. Og ja, det er en nyhed, for vi har holdt det hemmeligt indtil nu. Jeg synes dog, at det er på sin plads at fylde denne dag med gode tanker om en lykkelig begivenhed på Købehavns rådhus og efterfølgende på Christianshavn og Løven og Bastionen.
Det korte af det lange er, at jeg atter en gang har fået konstateret forhøjet stofskifte. Det i sig selv er jeg sådan set ok med. Endda lidt lettet, da det kan være forklaringen på min manglende energi og min angstfølelse. Det værste ved den sag er, at jeg ikke mere kan amme. Og det er jeg rigtig rigtig ked af. Sådan rigtig meget. Havde ikke forestillet mig, at det i den grad skulle gå mig på.
Starter med medicin og amme stop piller i morgen, mandag. Henry tager Sara om natten. Det mest humane er jeg kommet frem til.
Føj hvor er jeg ked af det og uden kræfter.
I mandags faldt Sara ned fra puslebordet, men kom heldigvis ikke noget til. Jeg var bange bange bange bange!!! Nåede at tænke en masse forfærdelige tanker. Heldigvis blev jeg støttet af dejlige mennesker. Tak!
Den godt nyhed er at jeg endelig er kommet i gang med en bog. Trækopfuglens krønike af Haruki Murakami. Indtil videre ret lovende.
Den anden gode nyhed er, at Henry og jeg i dag, imens Henry og Viktor befinder sig i hovedstaden, har 6 års bryllupsdag. Og ja, det er en nyhed, for vi har holdt det hemmeligt indtil nu. Jeg synes dog, at det er på sin plads at fylde denne dag med gode tanker om en lykkelig begivenhed på Købehavns rådhus og efterfølgende på Christianshavn og Løven og Bastionen.
lørdag den 13. februar 2010
zen
Brokblog - tjaaa....
Men nu skal det også snart være slut. Læser Zen for mødre af Anna Skyggebjerg, og selvom den er lidt til den poppede side, så tror jeg, at der er nogle ting, der er værd at tage til sig:)
Sara er vågnet op med temperatur under 38 efter to dage med feber og forkølelse, som virkelig har trukket de fleste af mine tænder ud. Har hverken fået sovet eller spist, så nu vil jeg spise lørdag-morgen-hjemmebag bagt af kæresten og læne mig lidt tilbage.
God weekend!
Men nu skal det også snart være slut. Læser Zen for mødre af Anna Skyggebjerg, og selvom den er lidt til den poppede side, så tror jeg, at der er nogle ting, der er værd at tage til sig:)
Sara er vågnet op med temperatur under 38 efter to dage med feber og forkølelse, som virkelig har trukket de fleste af mine tænder ud. Har hverken fået sovet eller spist, så nu vil jeg spise lørdag-morgen-hjemmebag bagt af kæresten og læne mig lidt tilbage.
God weekend!
torsdag den 11. februar 2010
alt det der
Min far sagde altid "Din vilje ligger i min brystlomme". Mon den ligger der endnu? Og gad vide, om min fornemmelse for egne evner, forcer og livsmål også skulle ligge der? I så fald far, jeg vil gerne have det tilbage nu!
Jeg er træt af at være 33 år og endnu ikke føle, at jeg befinder mig på den rette hylde i denne verden. Det er jo ligesom ikke fordi, at jeg ikke har svømmet godt rundt i og udenfor uddannelsesbassinet...
Hvordan mærker man sig selv? Jeg er måske nok kommet tættere på, men ikke tættere end at jeg stadig ikke er der hvor jeg skal være. Overhovedet.
Lidt trist måske.
Jeg er træt af at være 33 år og endnu ikke føle, at jeg befinder mig på den rette hylde i denne verden. Det er jo ligesom ikke fordi, at jeg ikke har svømmet godt rundt i og udenfor uddannelsesbassinet...
Hvordan mærker man sig selv? Jeg er måske nok kommet tættere på, men ikke tættere end at jeg stadig ikke er der hvor jeg skal være. Overhovedet.
Lidt trist måske.
tirsdag den 9. februar 2010
zzzzzzzzzzzzzz..............
Hvor bliver man bare forvandlet til en tosse når man ikke får sovet... Sindssygt glemsom og grådlabil sortseer.
mandag den 8. februar 2010
den svære kontakt
Da jeg læste dette blogindlæg af Anna Skyggebjerg fattede jeg nyt mod. Det handler om forskellighed mellem mor og datter og om hvordan man i disse roller kan være hinandens mysterier.
For sådan går jeg jo og har det med Sara Viola.
Det er jo svært nøjagtigt at vide, hvilken størrelse hun egentlig er, for der er stadig så mange ting hun gerne vil, men som hun ikke kan. Så hun er rastløs og - for mig at se - svær at stille tilfreds. Kan det tænkes, at det fortsætter eller finder hun en dag mere ro? Eller har hun ro?
Da Viktor var baby lignede det for mig ægte babyharmoni. Han virkede stimuleret og tilfreds med livet og med mig som mor. Jeg har svært ved at sluge, at det samme ikke umiddelbart er tilfældet med Sara Viola. Tænker som en gal på, hvad det kan være jeg gør forkert eller slet ikke gør...
Jeg talte med sundhedsplejersken om det i går. Om at jeg synes, at vi mangler den gode kontakt. At hun ikke rigtig gider at lege eller 'snakke' med mig (fuck, det lyder helt forkert, men jeg tænker altså på hendes behov her), at hun ikke gider at putte og ikke finder ro ved at sidde hos mig hvis hun er træt etc.... Hun vil helst have, at jeg går rundt med hende på armen imens hun får fat i alting omkring sig. Hun kan også godt ligge og lege selv i kortere eller længere tid. For få dage siden gik hun ind i en mor-syg fase, hvor far ikke rigtig er god nok og hvor sutten er en meget kær ven.
Sundhedsplejersken mener, at hun er et barn der er har brug for det store vue, hun vil se verden - hele tiden. Hun har ikke lyst til at sidde og kigge på mig.
Sp foreslog, at vi prøver Marte Meo (som nogle sundhedsplejersker har uddannet sig i), som er en metode, hvor man filmer et samspil mellem mor/barn og forsøger at trække de sekvenser ud, hvor der opstår god kontakt, for på den måde at spore sig ind på, hvad det er der fungerer for lige præcis det barn og den mor.
Vi talte dog om, at jeg i første omgang skal forsøge at fokusere på de gode episoder der har været i løbet af en dag, for at undgå en eventuel ond cirkel, som sluger for meget af den gode energi og de gode intentioner.
Bevares, jeg håber da ikke, at Sara bliver som mig, men det kunne være fantastisk, at komme godt fra start i det der store og skræmmende mor/datter-univers.
For sådan går jeg jo og har det med Sara Viola.
Det er jo svært nøjagtigt at vide, hvilken størrelse hun egentlig er, for der er stadig så mange ting hun gerne vil, men som hun ikke kan. Så hun er rastløs og - for mig at se - svær at stille tilfreds. Kan det tænkes, at det fortsætter eller finder hun en dag mere ro? Eller har hun ro?
Da Viktor var baby lignede det for mig ægte babyharmoni. Han virkede stimuleret og tilfreds med livet og med mig som mor. Jeg har svært ved at sluge, at det samme ikke umiddelbart er tilfældet med Sara Viola. Tænker som en gal på, hvad det kan være jeg gør forkert eller slet ikke gør...
Jeg talte med sundhedsplejersken om det i går. Om at jeg synes, at vi mangler den gode kontakt. At hun ikke rigtig gider at lege eller 'snakke' med mig (fuck, det lyder helt forkert, men jeg tænker altså på hendes behov her), at hun ikke gider at putte og ikke finder ro ved at sidde hos mig hvis hun er træt etc.... Hun vil helst have, at jeg går rundt med hende på armen imens hun får fat i alting omkring sig. Hun kan også godt ligge og lege selv i kortere eller længere tid. For få dage siden gik hun ind i en mor-syg fase, hvor far ikke rigtig er god nok og hvor sutten er en meget kær ven.
Sundhedsplejersken mener, at hun er et barn der er har brug for det store vue, hun vil se verden - hele tiden. Hun har ikke lyst til at sidde og kigge på mig.
Sp foreslog, at vi prøver Marte Meo (som nogle sundhedsplejersker har uddannet sig i), som er en metode, hvor man filmer et samspil mellem mor/barn og forsøger at trække de sekvenser ud, hvor der opstår god kontakt, for på den måde at spore sig ind på, hvad det er der fungerer for lige præcis det barn og den mor.
Vi talte dog om, at jeg i første omgang skal forsøge at fokusere på de gode episoder der har været i løbet af en dag, for at undgå en eventuel ond cirkel, som sluger for meget af den gode energi og de gode intentioner.
Bevares, jeg håber da ikke, at Sara bliver som mig, men det kunne være fantastisk, at komme godt fra start i det der store og skræmmende mor/datter-univers.
torsdag den 4. februar 2010
sne
Min barnevogn og jeg har pløjet sneen i byen tynd. Jeg går og går. Og rånyder det.
Det er helt terapeutisk sådan at gå i sne. Forstår ikke, at mange omkring mig er trætte af den. Den giver lys, den giver følelsen af noget andet end det normale og den udelukker ikke mindst gråt februarvejr. Og frosten er skøn.
Jo, måske er det en katastrofe, at Østjylland nu er ved at være løbet tør for salt, så al kørsel kan gå hen og blive stort set umulig.
But who cares...?
Det er helt terapeutisk sådan at gå i sne. Forstår ikke, at mange omkring mig er trætte af den. Den giver lys, den giver følelsen af noget andet end det normale og den udelukker ikke mindst gråt februarvejr. Og frosten er skøn.
Jo, måske er det en katastrofe, at Østjylland nu er ved at være løbet tør for salt, så al kørsel kan gå hen og blive stort set umulig.
But who cares...?
lidt skræmt af syning
Så kaster jeg mig ud i det... At sy en jumpsuit til Viktors skildpaddekostume. Har købt grønt velour. Yeah!
Men for fanden jeg støder ind i mange udfordringer. Mig, som er optimist og tænker, at det kan sgu da ikke være så svært..... Jo så.
Overvejer igen skjoldet. Måske skulle man forsøge sig med et papskjold kreeret af flyttekasse?! Her kunne jeg godt bruge 'Håndbog i pap-origami' :)
Imens hører jeg Beatles.
I'm looking through you....
Men for fanden jeg støder ind i mange udfordringer. Mig, som er optimist og tænker, at det kan sgu da ikke være så svært..... Jo så.
Overvejer igen skjoldet. Måske skulle man forsøge sig med et papskjold kreeret af flyttekasse?! Her kunne jeg godt bruge 'Håndbog i pap-origami' :)
Imens hører jeg Beatles.
I'm looking through you....
onsdag den 3. februar 2010
et sørgmodigt farvel
Jeg har netop lagt alt babytøjet i en stor sæk, som ved lejlighed skal sættes op på mine forældres loft. Sidst gjorde jeg jo dette med vores næste barn i tankerne, men denne gang ved jeg, med næsten 100 pct sikkerhed, at der ikke bliver noget næste barn. Derfor er det trist. Heldigvis går det muligvis videre til mine søskendes børn, men det er jo ikke helt det samme.
Måske er det også lidt trist fordi, at det første halve år er gået så forbandet hurtigt. Jeg føler næsten ikke, at jeg nåede at nyde den lille baby nok. Men sådan er det måske med nr 2, 3 osv. Bryllupsrejsen får man bare ikke (som min kusine siger).
Men jeg er jo selvfølgelig så heldig nu, at have en lille (stor) pige på snart 7 mdr, som i den grad har sin egen vilje og som er så optaget af alt omkring sig, at det kun kan gå for langsomt at bliver så stor at man selv kan bevæge sig rundt og undersøge det hele.
Men trist var det, at sige endelig farvel til den første babyperiode!
Måske er det også lidt trist fordi, at det første halve år er gået så forbandet hurtigt. Jeg føler næsten ikke, at jeg nåede at nyde den lille baby nok. Men sådan er det måske med nr 2, 3 osv. Bryllupsrejsen får man bare ikke (som min kusine siger).
Men jeg er jo selvfølgelig så heldig nu, at have en lille (stor) pige på snart 7 mdr, som i den grad har sin egen vilje og som er så optaget af alt omkring sig, at det kun kan gå for langsomt at bliver så stor at man selv kan bevæge sig rundt og undersøge det hele.
Men trist var det, at sige endelig farvel til den første babyperiode!
lodtrækning om fotosession
Endnu en gang deltager jeg med spænding i en fotosession. Denne gang med Karolina Zapolska.
Vil du også være med? Udlodningen sker fra Maminka - Danmarks lækreste blog for mødre.
Vind en fotosession med Karolina Zapolska.
Vil du også være med? Udlodningen sker fra Maminka - Danmarks lækreste blog for mødre.
Vind en fotosession med Karolina Zapolska.
tirsdag den 2. februar 2010
øhhh
Er på jagt efter billigere film til det gamle kamera, men det her giver vist ikke mening...
24 billeders-film til kun 595 dkk + fra 70 dkk i forsendelse.
Det må alligevel kunne gøres billigere... Nogen der kender noget til det?
24 billeders-film til kun 595 dkk + fra 70 dkk i forsendelse.
Det må alligevel kunne gøres billigere... Nogen der kender noget til det?
torsdag den 28. januar 2010
sove sove sove
Jeg har lige puttet totalt overgearet barn som kastede rundt med ammepude (som ellers ligger i hendes seng ovenover hovedet og giver varme og tryghed), Rapper (sovedyr), sut, dyne og sig selv.
Jeg kan sgu ikke knække koden.
Nogle gange er det godt, at hun bliver ret træt før jeg lægger hende, andre gange hyler det hende, som i dag, helt ud af den. Nogle gange er det godt at vække hende fra den sidste lur efter 20-30 min (som sovecoach.dk siger), andre gange, som i dag, vist ikke...
Det er virkelig svært for mig at fange hende. Jeg tænker ofte ved mig selv, at i morgen skal jeg huske at gøre sådan og sådan, for det gik jo helt godt eller i morgen skal jeg slet ikke gøre sådan for det var jo helt ude i skoven.
Og sådan fortsætter det nok et godt stykke tid endnu.
Jeg kan sgu ikke knække koden.
Nogle gange er det godt, at hun bliver ret træt før jeg lægger hende, andre gange hyler det hende, som i dag, helt ud af den. Nogle gange er det godt at vække hende fra den sidste lur efter 20-30 min (som sovecoach.dk siger), andre gange, som i dag, vist ikke...
Det er virkelig svært for mig at fange hende. Jeg tænker ofte ved mig selv, at i morgen skal jeg huske at gøre sådan og sådan, for det gik jo helt godt eller i morgen skal jeg slet ikke gøre sådan for det var jo helt ude i skoven.
Og sådan fortsætter det nok et godt stykke tid endnu.
onsdag den 27. januar 2010
boller op og boller ned
I Viktors børnehave har de Under vandet tema til fastelavn. Viktor ville gerne være Ninja Turtle, men som de skriver på sedlen er Spiderman, Batman osv ikke inviteret (altså ingen kommercielle figurer, men meget gerne en hjemmgjort rope (Rudolf Steiner...)), så i stedet har Viktor så snedigt valgt, han vil være skildpadde:)
Og jeg tænker og tænker og tænker.... Hvordan laver man dog et skildpaddeskjold? Hvorfor har jeg ikke lige en form og noget flydende masse så jeg kunne støbe et? Tænker papmaché. Åh Gud en omgang fedtet stads. Skal jeg virkelig ud i det? Og må sy en heldragt af en eller anden art. Grøn.
Sidste år var han konge, forrige år stærk mand. Det er ligesom lidt nemmere...
Og jeg tænker og tænker og tænker.... Hvordan laver man dog et skildpaddeskjold? Hvorfor har jeg ikke lige en form og noget flydende masse så jeg kunne støbe et? Tænker papmaché. Åh Gud en omgang fedtet stads. Skal jeg virkelig ud i det? Og må sy en heldragt af en eller anden art. Grøn.
Sidste år var han konge, forrige år stærk mand. Det er ligesom lidt nemmere...
på skøjtebanen
Nu har Viktor endnu ikke nået den alder hvor ens forældre er pinlige...
Men lad os nu sige, at han havde nået den alder.
Så ville jeg sandsynligvis være blevet efterladt i skøjtehallen i lørdags.
Det var første gang for os begge (eller... jeg har forsøgt mig før - for 10 år siden, men lad os nu se bort fra det...). Viktor var ikke mange minutter om at lure de andre løbere (især teenage drengene selvfølgelig), vove sig ud på fart, ind på midten osv osv.
Moderen derimod - iført Henrys noget store cykelhjelm og Viktors neonfarvede knæbeskyttere - klamrede sig i halvanden time op ad det sparsomme stykke liste langs banens sider - og nåede lige op på de tre runder.
Ha!
Godt at Viktor kun er fem og et halvt år:)
Godt at han stadig sætter pris på mit selskab. Det håber jeg, at han bliver ved med. Bare lidt. Selvom jeg er piiiinlig.
Han er blevet så stor. Hører iPod og 'læser' Anders And blade. Og er nogle gange så stille, at jeg bliver helt bekymret. Og andre gange ikke.
Men det er helt sikkert starten på begyndelsen til at være en stor dreng.
Men lad os nu sige, at han havde nået den alder.
Så ville jeg sandsynligvis være blevet efterladt i skøjtehallen i lørdags.
Det var første gang for os begge (eller... jeg har forsøgt mig før - for 10 år siden, men lad os nu se bort fra det...). Viktor var ikke mange minutter om at lure de andre løbere (især teenage drengene selvfølgelig), vove sig ud på fart, ind på midten osv osv.
Moderen derimod - iført Henrys noget store cykelhjelm og Viktors neonfarvede knæbeskyttere - klamrede sig i halvanden time op ad det sparsomme stykke liste langs banens sider - og nåede lige op på de tre runder.
Ha!
Godt at Viktor kun er fem og et halvt år:)
Godt at han stadig sætter pris på mit selskab. Det håber jeg, at han bliver ved med. Bare lidt. Selvom jeg er piiiinlig.
Han er blevet så stor. Hører iPod og 'læser' Anders And blade. Og er nogle gange så stille, at jeg bliver helt bekymret. Og andre gange ikke.
Men det er helt sikkert starten på begyndelsen til at være en stor dreng.
pastel
For meget og helt okay:)
Stjålet fra A Beautiful Mess
Som er fundet på Poppytalk hvor du kan stemme på din Favourite Handmade Artist's Blog:)
Mao en liste over goodies...
Stjålet fra A Beautiful Mess
Som er fundet på Poppytalk hvor du kan stemme på din Favourite Handmade Artist's Blog:)
Mao en liste over goodies...
Abonner på:
Opslag (Atom)
